"Christmas Care"
Real Care fejrer hvert år julen med julegaver til flere hundrede anbragte børn og unge, deltagelse i juletræsfester, indpakning af gaver og ved at holde juleaften for familier i udsatte positioner
Hjerternes fest
Højtider skaber ofte anledning til ekstra bekymringer for udsatte familier. Særligt for børn og unge i udsatte positioner, kan julen være en svær tid at komme igennem. Det er en tid, som ofte kan minde dem om deres egne brudte familierelationer.
I hjertet af julen – hjerternes fest – ligger påmindelsen om at sprede kærlighed og lys i mørket, ikke kun til vores egne familier, men også til vores medborgere. At se glæden i børns øjne og føle varmen fra fællesskabet, hvad end det er fra en enkelt julegave, en julefest eller en hel juleaften, minder os om, hvor vigtigt det er at skabe et rum til samhørighed, hvor alle kan føle sig set og hørt.
Hør vores stifter, Line Skovfred og vores to Real Care ambassadører, Jacqueline Hultén Degel og Camille Berner fortælle om betydningen af juleaftenen, både for dem og deres virksomheder.
Projekter og resultater
I 2023 inviterede vi 31 børn og 15 forældre til juleaften den 24. dec.
Julen handler blandt andet om næstekærlighed og om at skabe varme og styrke i fællesskabet. Vi oplevede dette på nært hold, da vi åbnede dørene op og tilbragte juleaften i selskab med en masse vidunderlige familier i udsatte positioner i 2023.
​
I samarbejde med LIGHTPLANNER og Københavns Kommune lykkedes det os at skabe en særlig aften, hvor vi sammen fik fyldt rummet med varme, glæde og uforglemmelige øjeblikke for alle gæster.
​
Yderligere spillede vores partnere en afgørende rolle ved bl.a. at donere julegaver, bankogaver, legetøj og ikke mindst varme hænder på selve aftenen, hvor flere medarbejdere havde dedikeret deres jul til Real Care og familierne.
​
Vi glæder os til igen i år at holde jul for familier i udsatte positioner.
Forberedelser til juleaften 2023
Juleaften 2023
Da jeg meldte mig og mine to drenge på 7 og 8 år til jul hos Real Care, vidste vi ikke hvor vi skulle holde jul, og alternativet var at være hjemme for os selv. Det har betydet rigtig meget for mig, at mine børn kunne få den jul. Vi følte os velkomne, godt tilpas, og børnene kunne slippe deres leg løs med de forskellige aktiviteter. På den måde blev året afsluttet på en god måde og der er ikke noget som mine børn er gået glip af. Børnene fik en fyldestgørende juleaften. Det betød meget.
- Mor til to og gæst til juleaften
​​
Ønsketræer - julegaver til anbragte 2022 - 2024
I Danmark er der godt 650 døgninstitutioner og opholdssteder og ca. 11.400 anbragte børn og unge. For dem kan julen være en svær tid at komme igennem. Det er en tid, som ofte kan minde dem om deres egne brudte familierelationer.
​
Real Cares partnere er de seneste 2 år, med hjælp fra Børnehjælpsdagen, gået sammen om at opfylde personlige og specifikke julegaveønsker fra mange af disse anbragte børn og unge rundt om i landet.​ I 2022 opfyldte vi 607 julegaveønsker og i 2023 opfyldte vi 800 julegaveønsker.
​
Vi glæder os til igen i år at opfylde de mange julegaveønsker.
Juletræsfester 2022-2024
Real Care og dets partnere bidrager til at sikre julegaver til mere end 1000 anbragte børn og unge, som deltager i Børnehjælpsdagens juletræsfester.
​
Juletræsfesterne finder sted på 7 kulturinstitutioner i både Aarhus, Aalborg, Herning, Kolding, København, Odense, Roskilde og Vordingborg. Arrangementet byder på frokost, rundvisning på museet eller opgavejagt, underholdning med levende musik samt flotte julegaver til hvert enkelt barn og ung.
Vi er stolte af, igen i år, at kunne bidrage til dette smukke og vigtige initiativ, hvor børnene og de unge får en glædesfyldt oplevelse med positive følelser i et socialt fællesskab.
Gaveindpakning 2022-2024
Børnehjælpsdagens "juleværksted" har hvert år travlt med at gøre klar til deres juletræsfester for anbragte børn og unge landet over. Vi er glade for, at vi i både 2022 og 2023, så så mange Real Care ambassadører hjælpe til med at pakke mere end 1000 gaver ind forud for de mange juletræsfester.
​
Vi glæder os til, igen i år, at hjælpe til med indpakningen af de mange julegaver.
​