Real Care ambassadører
I Real Care får vores partnere mulighed for at bringe deres medarbejderes faglighed, netværk og ressourcer i spil via rollen som Real Care ambassadører. Vi inviterer løbende medarbejdere til at bidrage aktivt og frivilligt til de projekter og initiativer, som Real Care yder støtte til.
Vores Real Care ambassadører gør en vigtig forskel til gavn for børn og unge i udsatte positioner og ligeledes til stor glæde for den enkelte medarbejder selv.
Ambassadører


"Jeg har været ambassadør i to år, og for mig handler det om at være med til at skabe muligheder for unge, der har brug for støtte, sparring og troen på, at deres drømme kan lykkes. Jeg har valgt at fortsætte som Real Care Ambassadør, fordi jeg på tæt hold kan se, hvilken forskel vores indsatser gør for børn og unge, der har brug for ekstra støtte og positive fællesskaber. At opleve dem blive mødt, set og løftet giver en helt særlig mening.
Juletræsfesten mindede mig om, hvordan selv små øjeblikke kan styrke både mod, glæde og selvtillid - og var endnu et bevis på, hvor vigtigt det er at skabe trygge og støttende fællesskaber, hvor unge kan vokse og finde deres vej
- Amela Pervan, Project Coordinator, Colliers
"For mig ligger magien i de små ting - og nej, jeg taler ikke om tryllekunst! Det handler om de små initiativer, der gør en stor forskel. Om det er et juletræ, hvor børn og unge kan hænge ønskesedler op, så vi kan hjælpe med at gøre julen lidt lysere, eller at forvandle Ofelia Plads til et hyggeligt loungeområde for Real Care-partnere, der kæmper for den gode sag - nemlig at samle penge ind, så børn og unge får flere muligheder. Det er de her små tiltag, en håndsrækning, et ‘jeg hjælper gerne’, der viser styrken i vores fællesskab. Og det er lige præcis dét, jeg elsker at være en del af."
- Ole Frederiksen, Sikkerhedschef, Jeudan


”En del børn og unge er ikke vokset op med samme privileger, som mange i dag tager for givet, og jeg ser det derfor som en oplagt mulighed for at hjælpe et andet ungt menneske godt på vej i den indledende fase af voksenlivet, hvor mange svære beslutninger skal træffes.”
- Niclas Milvertz,
Tidligere Director, Thylander
"Jeg har meldt mig som Real Care Ambassadør og Mentor i Empower4U – Drømmejob forløbet, da jeg oprigtigt tror på, at alle fortjener muligheden for at lykkedes – uanset baggrund, opvækst eller udfordringer. Selvom jeg ikke er langt fra min mentee i alder, ser jeg det som en styrke, da jeg kan relatere til min mentee og hendes udfordringer, og på den måde møde hende, hvor hun er. At kunne støtte en ung person i at opnå netop det, vedkomne drømmer om ved at opbygge disciplin, finde fokus og styrke motivationen er meget meningsfuldt for mig. Dét at være en del af min mentees rejse mod fremtidens mål inspirerer mig til også selv at stræbe efter større mål og videre udvikling."
- Cecilie Toft Bendixen, Analyst, Thylander

Meningsfuldt mentorskab
I februar måned 2023 startede Lisette Østergreen Nielsen som ambassadør og mentor hos Real Care.
Kort efter bliver hun gennem Børnehjælpsdagens mentorforløb Empower4U mentor for Nicole, der på daværende tidspunkt er godt i gang med 1. g på Nyborg Gymnasium og bor på kostafdelingen.
Swipe og læs historien om Nicole og Lisette, der beretter om hvordan en mentor kan blive et fast holdepunkt og støtte for livet.
Vi er utroligt stolte af Lisette og Nicole, og vi glæder os til at følge dem videre på rejsen.
Udtalelser fra vores ambassadører
Det er en mulighed for os at tale åbent og ærligt om alt fra de sævre ting i livet til de glade øjeblikke.
Vi er blevet meget fortrolige og kan både tale alvorligt og grine sammen, hvilket er vigtigt for en dybere relation.

- Mentor for en ung

Jeg har på papiret afsluttet mit virke som mentor i empower4U, men vores ugentlige samtaler er fortsat i privat regi. Vi taler åbent om det der gør ondt, men også om alt det gode der sker i livet. Vi er blevet meget fortrolige og kan både være alvorlige og grine sammen, hvilket er vigtigt for en vedvarende relation.
- Mentor for en ung
Vores Real Care ambassadører gør en vigtig forskel
Mikkel Kjærulff Nielsen
Salgschef i Jeudan
Dette har Mikkel erfaret i sit engagement i projektet i samarbejde med MIND YOUR OWN BUSINESS.
I 8 måneder har Mikkel været mentor for 10 unge drenge fra Folehaven i Valby og hjulpet dem med etablereingen af deres egen mikrovirksomhed. Formålet var at styrke deres faglige og sociale kompetencer, samt opbygge en stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Signe Hybholt
Project Manager i DEAS
Signe blev Real Care ambassadør i 2023 og har siden bidraget til flere meningsfulde projekter, som fx projektet med MIND YOUR OWN BUSINESS samt vores "Christmas Care" initiativ, hvor vi bl.a. sikrer julegaver til mange hundrede anbragte børn og unge hvert år.
Se med her, hvor Signe bl.a. fortæller om det meningsfulde arbejde helt tæt på de unge.
Sofia Søndergård Walther
Kommunikationskoordinat i Colliers
Sofia har været Real Care ambassadør i forbindelse med projektet hos MIND YOUR OWN BUSINESS.
“Det har betydet noget for mig at være med i Real Care fordi, at jeg har kunne se, fuldstændig konkret, at jeg har været med til at gøre en forskel for de her drenge.“
Hør også hvad det betyder for Sofia,
at Colliers er partner i Real Care.
Mark Junge
Tidligere medarbejder, Jeudan
Mød Mark, der via vores samarbejde med Børnehjælpsdagen, blev mentor for Sam.
Sam deltog i Børnehjælpsdagens 14. måneders kompetence- og udviklingsforløb, EMPOWER4U.

