FRAK
Gør unge gode til at arbejde
Et samarbejde med mange kvaliteter
FRAK har en stærk tro på, at arbejde er nøglen til en bedre fremtid for unge i udsatte positioner. Der investeres i de unge og deres arbejdskompetencer styrkes gennem praktisk erfaring. De unge opnår værdifuld erfaring, tjener en indkomst og tilføjer relevante kompetencer til deres CV. Gennem fællesskab og støtte oplever de succes og bliver hjulpet videre til gavn for både dem selv og samfundet. Real Care begyndte at støtte FRAK i 2024.
Projekter og resultater
Sommercamps med cirkulært fokus
FRAKs jobcamp blev skabt i samarbejde mellem FRAK, NEXT - UDDANNELSE KØBENHAVN og Real Care. Jobcampsne blev afholdt i samarbejde med Københavns Kommune, og kombinerede lønnet arbejdstræning, træning i cirkulær tankegang og brobygning til erhvervsuddannelse for unge i udsatte positioner.
I løbet af tre uger arbejdede ca. 50 unge på at skabe plantekasser og siddekasser til et grønnere København. Fritidsjobbet i campen gav de unge indblik i forskellige håndværksfaglige områder, samt hvad det vil sige at tage en uddannelse på NEXT.
Forløbet trænede yderligere de unge, samt NEXT's eksisterende elever, i cirkulær tankegang gennem forskellige tiltag.
Nyt samarbejde med FRAK indgået 2024
Real Care har indgået samarbejde med FRAK, en organisation dedikeret til at støtte udsatte børn og unge på deres vej mod arbejdsmarkedet. Real Cares engagement inkluderer et økonomisk bidrag til FRAKs investering i et nyt initiativ med NEXT - UDDANNELSE KØBENHAVN.
Initiativet fokuserer på at udvikle udsatte unges kundskaber og løfte deres
perspektiv mod en håndværksfaglig fremtid, gennem fritidsjob inden for de forskellige fagområder der uddannes i på NEXT. Projektet skaber derved bedre muligheder for at udsatte børn og unge kan realisere deres fulde potentiale.